The Garden of the Nightingale

I haven så man de forunderligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker, der klingede, så man ikke skulle gå forbi uden at bemærke blomsten, Ja alting var så udspekuleret i kejserens have, og den strakte sig så langt at gartneren ikke selv vidste enden på den. Blev man ved med at gå kom man til den dejligste skov med høje træer og dybe søer! … I grenene boede der en nattergal, der sang så velsignet … Og nattergalen sang så dejligt, at kejseren fik tårer i øjnene

H.C. Andersen